Velkommen

Økologisk restaurant på Nørrebro med et stærkt fokus på fisk, husets egen pasta og sæsonens grønt

Velkommen til Mirabelle Restaurant – et sted, hvor vi serverer et lækkert økologisk udvalg af sæsonens bedste råvarer til frokost og aften. Stemningen i vores lille lokale er intim og afslappet. I har frit udsyn til Mirabelle Bakery, hvor vores friske bagværk og pastadej produceres i hånden hver dag.

Kig forbi og nyd en enkel pastaret, dagens friske fisk eller en større menu, i det tempo der passer jer.

Alle menuer hos os ankommer som køkkenet har dem klar og serveres til deling af alle ved bordet.

Book bord

Maden

Grønt spiller altid en stor rolle hos os, og sammen med vores egen frisklavet pasta, fisk og ost vil menuerne aldrig skuffe hverken vegetariske eller kødspisende præferencer. Vælger du en menu, får du altid en eller flere rene grøntretter undervejs.

Se menuen

Råvarerne

Vores hjerte banker for italiensk håndværk og danske råvarer. Vores grønt kommer primært fra Farm of Ideas – vores økologiske gård, der ligger blot 50 km fra restauranten. Hverdag høster vores kokke friske, økologiske grøntsager og unikke urter til hele Relæ Community – hånddyrket, høstet og serveret for dig dagligt!

Al vores friske fisk og skaldyr leveres af Fiskerikajen, der udelukkende fanger og forarbejder fisk fra skånsomt og bæredygtigt kystfiskeri, som har minimal påvirkning på havbunden og det lokale økosystem.

Bagværk

Midt i restauranten ligger vores lille, men effektive bageri, som vi kalder Mirabelle Bakery. Herfra producerer vores talentfulde bagere de lækreste surdejsbrød, sprødeste croissanter og andet bagværk. Vores brød laves i tæt samarbejde med landmand Per Grupe på Kornby Mølle, da han deler vores engagement for økologisk landbrug, bæredygtighed og etisk produktion.

Surdejsbrødet serveres i restauranten, men for den fulde oplevelse af bageriets kunnen, anbefaler vi, at du besøger Mirabelle Bakery i morgentimerne til morgenmad eller brunch, eller køber dit bagværk gennem take away-lugen.

Besøg Mirabelle Bakery